diff options
| -rw-r--r-- | vuc/ep/guarana.md | 120 |
1 files changed, 82 insertions, 38 deletions
diff --git a/vuc/ep/guarana.md b/vuc/ep/guarana.md index f584751..50bae46 100644 --- a/vuc/ep/guarana.md +++ b/vuc/ep/guarana.md @@ -9,18 +9,6 @@ bibliography: ref.bib # Indledning -## Om begreberne "appropriation" og "multimodale tekster" - -Tekster relaterer til andre tekster, -og hver relation er en nøgle til tolkning af teksten. -Tekster kan også relatere til sig selv, -særligt når de indeholder flere udtryksformer -(multimodale tekster), -og dette interne samspil påvirker relationerne udadtil. -Eksempelvis kan et genbrugt fotografi fremstå som plagiat -når det står alene, -mens det brugt som vandmærke kan associere legitimitet. - Når en tekst relaterer til en ekstern kilde med væsentlig genbrug betegnes det appropriation. Teknikken er principielt neutral, @@ -30,48 +18,84 @@ Eksempelvis associeres appropriationskunst ofte generelt som enten smart eller banalt, og kulturel appropriation associeres generelt som overgreb. +Kunstværket "Guaraná Power" leger i både form og budskab +med appropriation som positiv styrkemarkør +gennem relationer til imperialisme og fredsbevægelsen +i flere af værkets modaliteter. + Disse lag af relationer og den kontekstafhængige værdiladning gør appropriation i multimodale tekster særligt interessant at undersøge med en kombination af dansk- og historiefaglige metoder. -## Om politisering af forbrug +# Problemformulering -At handle er politik: -Hvert varekøb er en stemme på produktets iboende eller associerede kvaliteter. -"partier" dannes i form af branding, -"valgkampagner" føres i form af markedsføring, -og den tvær(produkt)politiske debat tematiseres gennem varemærkning. -Af væsentlige mærker kan nævnes -det generelle mærke "Varefakta" indført i 1958 [@varefakta] -i højkonjunkturen efter Marshallhjælpen [@DKHIST_vækst], -fairtrade-mærket Max Havelaar indført i 1988 -efter pres på specialbutikker bl.a. fra kinesiske kopivarer -[@havelaar, side 6-7], -og Ø-mærket indført i 1989 [@økomærket] -efter et årti med stigende politisering af miljøet [@brundtland], +Hvordan indeholder kunstværket "Guaraná Power" appropriation? -## Politisering af appropriation +Kunstværket er i opgaven repræsenteret ved denne webside: +<https://www.superflex.net/works/guarana_power> -# Problemformulering +## Problemstillinger + +* Hvad kommunikerer værket konkret, og til hvem? +* Hvordan opleves værket drillende, og hvorfor? +* Hvor og hvordan indeholder værket appropriation? +* Hvorfor og med hvilke belæg kan værket klassificeres som politisk kunst? + +# Hvad kommunikerer værket konkret, og til hvem? + +* Sodavand - til tørstige +* Energidrik (**POWER**) - til unge +* Politisk erklæring (det med småt) - til aktivister, græsrødder + +...og installationskunst - til de lidt ældre sofa-aktivister + +# Hvordan opleves værket drillende, og hvorfor? + +"Fjenden" i den politiske tekst er censureret væk. + +"Det med småt" på et produkt er en kvalitet +(ikke formalia eller disclaimer) -Hvordan er kunstværket "Guaraná Power" politisk, og er det politisk korrekt? +Etiketten er mere end det eksplicitte budskab, +det indeholder en (eller flere?) hemmeligheder. -# Problemstillinger +Sodavanden er et kopiprodukt - +bag **POWER** kan anes et andet logo: "Guaraná Antarctica" -Hvad kommunikerer værket konkret, og hvordan blev det diskuteret i avisen Information i 2014? +# Hvor og hvordan indeholder værket appropriation? -Hvordan kan sodavandsproduktet "Guaraná Power" siges at være politisk kunst? +Produktappropriation: +Guaraná Antarctica - brasiliansk ækvivalent til Coca Cola. -Hvad er relevansen af kritikken mere end 10 år efter lanceringen af værket? +Politisk appropriation: +"Power to the people" er direkte kopi +af slagord fra fredsbevægelsen under Vietnamkrigen. -# Vinkler +At værket bæres af alliance med bønder der dyrker planten Guaraná +er senere kritiseret for at være kulturel appropriation +af mawé-indianere i samme region som oprindeligt anvendte planten. -Jeg kan se flere interessante vinkler -at belyse Kunstprojektet "Guaraná Power" fra. +# Hvorfor og med hvilke belæg kan værket klassificeres som politisk kunst? -Jeg forestiller mig kun at beskæftige mig -med et uddrag af dem der er opstillet her. +*Ikke* politisk at værket *siger* det er politisk. + +Værket problematiserer udbytning af arbejdere (bønder) + +Værket m/ politisk kritik realiseret som produkt på danske butikshylder. + +Reference til fredsbevægelsens slagord, +som i Danmark associeres med anti-imperialisme. + +Anti-imperialistisk associeret værk realiseret som energidrik - +alternativ til imperialistisk associeret Coca-Cola. + +Selve det *at* appropriere blev politisk aktivisme i 00'erne: + +* 1999 Napster lanceres - 80 mio. brugere +* 2006 Piratpartiet etableres i Sverige - 3. største parti i 2009 + +# !!! RESTEN NEDENFOR ER LØSE NOTER!!! ## Appropriationstyper @@ -187,6 +211,26 @@ indtil 1950'erne ## Politiske slagord som kunst som produkt som politisk middel +## Politisering af forbrug + +At handle er politik: +Hvert varekøb er en stemme på produktets iboende eller associerede kvaliteter. +"partier" dannes i form af branding, +"valgkampagner" føres i form af markedsføring, +og den tvær(produkt)politiske debat tematiseres gennem varemærkning. +Af væsentlige mærker kan nævnes +det generelle mærke "Varefakta" indført i 1958 [@varefakta] +i højkonjunkturen efter Marshallhjælpen [@DKHIST_vækst], +fairtrade-mærket Max Havelaar indført i 1988 +efter pres på specialbutikker bl.a. fra kinesiske kopivarer +[@havelaar, side 6-7], +og Ø-mærket indført i 1989 [@økomærket] +efter et årti med stigende politisering af miljøet [@brundtland], + +Højkonjunktur i 1990'erne øger amerikanisering + +Chok ved 9/11 styrker anti-amerikanisme og -imperialisme + # Kilder Selve værket. |