improve section Problemformulering

1 files changed, 82 insertions, 38 deletions

diff --git a/vuc/ep/guarana.md b/vuc/ep/guarana.md
index f584751..50bae46 100644
--- a/vuc/ep/guarana.md
+++ b/vuc/ep/guarana.md
@@ -9,18 +9,6 @@ bibliography: ref.bib
 
 # Indledning
 
-## Om begreberne "appropriation" og "multimodale tekster"
-
-Tekster relaterer til andre tekster,
-og hver relation er en nøgle til tolkning af teksten.
-Tekster kan også relatere til sig selv,
-særligt når de indeholder flere udtryksformer
-(multimodale tekster),
-og dette interne samspil påvirker relationerne udadtil.
-Eksempelvis kan et genbrugt fotografi fremstå som plagiat
-når det står alene,
-mens det brugt som vandmærke kan associere legitimitet.
-
 Når en tekst relaterer til en ekstern kilde med væsentlig genbrug
 betegnes det appropriation.
 Teknikken er principielt neutral,
@@ -30,48 +18,84 @@ Eksempelvis associeres appropriationskunst ofte generelt
 som enten smart eller banalt,
 og kulturel appropriation associeres generelt som overgreb.
 
+Kunstværket "Guaraná Power" leger i både form og budskab
+med appropriation som positiv styrkemarkør
+gennem relationer til imperialisme og fredsbevægelsen
+i flere af værkets modaliteter.
+
 Disse lag af relationer
 og den kontekstafhængige værdiladning
 gør appropriation i multimodale tekster særligt interessant at undersøge
 med en kombination af dansk- og historiefaglige metoder.
 
-## Om politisering af forbrug
+# Problemformulering
 
-At handle er politik:
-Hvert varekøb er en stemme på produktets iboende eller associerede kvaliteter.
-"partier" dannes i form af branding,
-"valgkampagner" føres i form af markedsføring,
-og den tvær(produkt)politiske debat tematiseres gennem varemærkning.
-Af væsentlige mærker kan nævnes
-det generelle mærke "Varefakta" indført i 1958 [@varefakta]
-i højkonjunkturen efter Marshallhjælpen [@DKHIST_vækst],
-fairtrade-mærket Max Havelaar indført i 1988
-efter pres på specialbutikker bl.a. fra kinesiske kopivarer
-[@havelaar, side 6-7],
-og Ø-mærket indført i 1989 [@økomærket]
-efter et årti med stigende politisering af miljøet [@brundtland],
+Hvordan indeholder kunstværket "Guaraná Power" appropriation?
 
-## Politisering af appropriation
+Kunstværket er i opgaven repræsenteret ved denne webside:
+<https://www.superflex.net/works/guarana_power>
 
-# Problemformulering
+## Problemstillinger
+
+* Hvad kommunikerer værket konkret, og til hvem?
+* Hvordan opleves værket drillende, og hvorfor?
+* Hvor og hvordan indeholder værket appropriation?
+* Hvorfor og med hvilke belæg kan værket klassificeres som politisk kunst?
+
+# Hvad kommunikerer værket konkret, og til hvem?
+
+* Sodavand - til tørstige
+* Energidrik (**POWER**) - til unge
+* Politisk erklæring (det med småt) - til aktivister, græsrødder
+
+...og installationskunst - til de lidt ældre sofa-aktivister
+
+# Hvordan opleves værket drillende, og hvorfor?
+
+"Fjenden" i den politiske tekst er censureret væk.
+
+"Det med småt" på et produkt er en kvalitet
+(ikke formalia eller disclaimer)
 
-Hvordan er kunstværket "Guaraná Power" politisk, og er det politisk korrekt?
+Etiketten er mere end det eksplicitte budskab,
+det indeholder en (eller flere?) hemmeligheder.
 
-# Problemstillinger
+Sodavanden er et kopiprodukt -
+bag **POWER** kan anes et andet logo: "Guaraná Antarctica"
 
-Hvad kommunikerer værket konkret, og hvordan blev det diskuteret i avisen Information i 2014?
+# Hvor og hvordan indeholder værket appropriation?
 
-Hvordan kan sodavandsproduktet "Guaraná Power" siges at være politisk kunst?
+Produktappropriation:
+Guaraná Antarctica - brasiliansk ækvivalent til Coca Cola.
 
-Hvad er relevansen af kritikken mere end 10 år efter lanceringen af værket?
+Politisk appropriation:
+"Power to the people" er direkte kopi
+af slagord fra fredsbevægelsen under Vietnamkrigen.
 
-# Vinkler
+At værket bæres af alliance med bønder der dyrker planten Guaraná
+er senere kritiseret for at være kulturel appropriation
+af mawé-indianere i samme region som oprindeligt anvendte planten.
 
-Jeg kan se flere interessante vinkler
-at belyse Kunstprojektet "Guaraná Power" fra.
+# Hvorfor og med hvilke belæg kan værket klassificeres som politisk kunst?
 
-Jeg forestiller mig kun at beskæftige mig
-med et uddrag af dem der er opstillet her.
+*Ikke* politisk at værket *siger* det er politisk.
+
+Værket problematiserer udbytning af arbejdere (bønder)
+
+Værket m/ politisk kritik realiseret som produkt på danske butikshylder.
+
+Reference til fredsbevægelsens slagord,
+som i Danmark associeres med anti-imperialisme.
+
+Anti-imperialistisk associeret værk realiseret som energidrik -
+alternativ til imperialistisk associeret Coca-Cola.
+
+Selve det *at* appropriere blev politisk aktivisme i 00'erne:
+
+* 1999 Napster lanceres - 80 mio. brugere
+* 2006 Piratpartiet etableres i Sverige - 3. største parti i 2009
+
+# !!! RESTEN NEDENFOR ER LØSE NOTER!!!
 
 ## Appropriationstyper
 
@@ -187,6 +211,26 @@ indtil 1950'erne
 
 ## Politiske slagord som kunst som produkt som politisk middel
 
+## Politisering af forbrug
+
+At handle er politik:
+Hvert varekøb er en stemme på produktets iboende eller associerede kvaliteter.
+"partier" dannes i form af branding,
+"valgkampagner" føres i form af markedsføring,
+og den tvær(produkt)politiske debat tematiseres gennem varemærkning.
+Af væsentlige mærker kan nævnes
+det generelle mærke "Varefakta" indført i 1958 [@varefakta]
+i højkonjunkturen efter Marshallhjælpen [@DKHIST_vækst],
+fairtrade-mærket Max Havelaar indført i 1988
+efter pres på specialbutikker bl.a. fra kinesiske kopivarer
+[@havelaar, side 6-7],
+og Ø-mærket indført i 1989 [@økomærket]
+efter et årti med stigende politisering af miljøet [@brundtland],
+
+Højkonjunktur i 1990'erne øger amerikanisering
+
+Chok ved 9/11 styrker anti-amerikanisme og -imperialisme
+
 # Kilder
 
 Selve værket.