improve generally

1 files changed, 17 insertions, 108 deletions

diff --git a/vuc/ep/guarana.md b/vuc/ep/guarana.md
index 50bae46..c2234d0 100644
--- a/vuc/ep/guarana.md
+++ b/vuc/ep/guarana.md
@@ -42,7 +42,14 @@ Kunstværket er i opgaven repræsenteret ved denne webside:
 * Hvor og hvordan indeholder værket appropriation?
 * Hvorfor og med hvilke belæg kan værket klassificeres som politisk kunst?
 
-# Hvad kommunikerer værket konkret, og til hvem?
+# Noter om løsning af problemstillinger
+
+## Hvad kommunikerer værket konkret, og til hvem?
+
+Historisk vurdering af klvaliteter og svagheder ved kilden
+(f.eks. at afsender er kunstnergruppen med kunstnerisk og kommerciel interesse i deres vinkling)
+
+Visuel og funktionel analyse af sodavandsflasken.
 
 * Sodavand - til tørstige
 * Energidrik (**POWER**) - til unge
@@ -50,7 +57,7 @@ Kunstværket er i opgaven repræsenteret ved denne webside:
 
 ...og installationskunst - til de lidt ældre sofa-aktivister
 
-# Hvordan opleves værket drillende, og hvorfor?
+## Hvordan opleves værket drillende, og hvorfor?
 
 "Fjenden" i den politiske tekst er censureret væk.
 
@@ -59,11 +66,14 @@ Kunstværket er i opgaven repræsenteret ved denne webside:
 
 Etiketten er mere end det eksplicitte budskab,
 det indeholder en (eller flere?) hemmeligheder.
+Kulturhistorisk reference til Jolly cola
+som i 1990'erne modsat legede med at gøre skjulte reklamesymboler eksplicitte.
+Belæg for væsentlighed: Blev i 00'erne seer-kåret som "bedste reklame nogensinde".
 
 Sodavanden er et kopiprodukt -
 bag **POWER** kan anes et andet logo: "Guaraná Antarctica"
 
-# Hvor og hvordan indeholder værket appropriation?
+## Hvor og hvordan indeholder værket appropriation?
 
 Produktappropriation:
 Guaraná Antarctica - brasiliansk ækvivalent til Coca Cola.
@@ -76,7 +86,7 @@ At værket bæres af alliance med bønder der dyrker planten Guaraná
 er senere kritiseret for at være kulturel appropriation
 af mawé-indianere i samme region som oprindeligt anvendte planten.
 
-# Hvorfor og med hvilke belæg kan værket klassificeres som politisk kunst?
+## Hvorfor og med hvilke belæg kan værket klassificeres som politisk kunst?
 
 *Ikke* politisk at værket *siger* det er politisk.
 
@@ -95,69 +105,7 @@ Selve det *at* appropriere blev politisk aktivisme i 00'erne:
 * 1999 Napster lanceres - 80 mio. brugere
 * 2006 Piratpartiet etableres i Sverige - 3. største parti i 2009
 
-# !!! RESTEN NEDENFOR ER LØSE NOTER!!!
-
-## Appropriationstyper
-
-Begrebet appropriation dækker over aktivt at "gøre noget til sit eget".
-Begrebet bruges oftest om kunst og kultur,
-men giver mening at anvende bl.a. for visuelle udtryk
-(som del af noget kunst men også f.eks. merkantilt og reklamemæssigt).
-På et spektrum kan appropriation siges
-at ligge mellem inspiration og plagiat.
-
-Kan kunstværket rimeligvis kategoriseres som appropriationskunst
-(uanset om det er "stor kunst" eller ej)?
-
-Kan kritikken i 2014 rimeligvis kategoriseres
-som at omhandle kulturel appropriation
-af Mawí-folket i Brasilien -
-(uanset hvor plausibel den er)?
-
-Kan kunstværket rimeligvis kategoriseres
-som at omhandle kulturel appropriation
-fra brasilianske Bewco og/eller deres største investor Pepsico
-af Mawí-folket i Brasilien -
-(uanset hvor plausibel den er)?
-Er det i givet fald samme type kulturel appropriation
-som kritikken i 2014?
-
-Kan min billedanalyse rimeligvis kategoriseres
-som litterær appropriation?
-
-## Billedanalyse
-
-Analyse af sodavandsetiket del af kunstværket "Guaraná Power"
-med tidligere anmeldelse af "I shop therefore I am" som skabelon,
-hvor reference til Rene Descartes er udskiftet
-med reference til Asger Liebst og "Øjet og pilen"
-og forskydningen (reklame-approprieringen!)
-fra skjulte signaler til eksplicit joke
-i reklamer for Jolly Cola i 1990'erne.
-(tidl. anmeldelse: <https://publicdelivery.org/barbara-kruger-i-shop/>)
-
-Medtage kommentar om egen appropriering,
-med præcis difference som bilag.
-
-## Reality check
-
-Analyse af kilder til kunstprojektet,
-med fokus på deres anvendelighed -
-hhv. historisk (pålidelighed til de formål de skal anvendes til her)
-og litterært (på hvilke måder er det en konstrueret tekst).
-
-Kunstgruppen bag har i både værkets egen kommunikation,
-relateret pressemateriale,
-og deres respons til kritikken
-både kunstneriske og finanielle interesser i at kontrollere
-narrativet for deres darling.
-
-Kritikeren har sit ry at værne om,
-som dels kan støtte pålideligheden som kilde
-da hans profession er videnskabelig dokumentation
-hvor det er i egen interesse at præsentere robuste fakta,
-men måske i hans polemiske avis-indlæg kan svække pålideligheden
-da han i den debat kan have en vis interesse i at polere på sin faglighed.
+# !!! NEDENFOR BLOT LØSE NOTER!!!
 
 En øjenvidneberetning eksisterer
 i form af en rapport fra den workshop som igangsatte projektet -
@@ -165,31 +113,6 @@ uden den kunstnerisk/strategiske selvcensur
 som kunstnergruppen valgte at pålægge deres eget senere materiale.
 <https://web.archive.org/web/20061003053505/http://www.nifca.org/2006/projects/2003/supertropical.html>
 
-## Diskurser
-
-I min søgen efter muligheder for vinkler
-som inddrager både litterære og historiske metoder,
-synes begrebet "diskurs" at være dækkende for et sæt af vinkler.
-Ordet "diskurs" er dog et fremmedord for mig
-så bær over med mig hvis jeg har anvendt begrebet forkert.
-Mere specifikt lyder metoden "diskursanalyse"
-som noget jeg *ikke* evner
-og derfor *ikke* skal prøve kræfter med i med denne EP.
-Tanken med disse vinkler er
-at det synes væsentligt at sammenholde ikke blot *argumenter* fra hver *afsender*,
-men også inddrage *timing* af argumenterne
-og indsætte dem i hver deres samtid
-for at inddrage historiske aspekter i litterære analyser.
-
-Giver det mening i 2014
-at kritisere et kunstværk fra 2003 for kulturel appropriation,
-eller er det en vægtig pointe
-når kunstnerne i deres respons undrer sig over timingen?
-
-Havde kritikeren samme meninger i 1999-2002 da han forskede i indianske stammer
-(som er hans rygdækning i sin kritik),
-eller giver evt. ændrede holdninger mening på anden vis?
-
 Havde kunstnergruppen samme meninger da de lancerede kunstværket
 som i deres respns til kritikken,
 eller giver evt. ændrede holdninger mening på anden vis?
@@ -240,6 +163,8 @@ Teksten på siden af etiketten
 (se også tidligere version uden selvcensure under "Kilder" → "Tidsramme for kunstprojekt").
 <https://web.archive.org/web/20051104001022/https://guaranapower.org/main.php?page=strategy&id=1>
 
+FIXME: billede af Guaraná Power event med plakat "POWER TO THE PEOPLE" i baggrunden.
+
 Billede af konkurrerende produkt Guaraná Antarctica.
 <https://specialsodavand.dk/forside/34-guarana-antarctica.html>
 
@@ -248,23 +173,7 @@ Noter fra fan-website om guaraná læskedrikke i perioden 2001-2002
 
 ## Kritik af værket
 
-Selve kritiken (og senere opfølgning fra kritikeren)
 <https://www.information.dk/debat/2014/01/godhedens-kunst>
-<https://www.information.dk/debat/2014/02/superflex-lytter-kritik>
-
-Respons på kritiken fra kunstnergruppen.
-<https://www.information.dk/debat/2014/01/superflex-stoever-rundt-frelsere-amazonas>
-
-Tilsyneladende kritikerens udgivelser som antropolog med ekspertise i Mawé indianere.
-<https://forskning.ruc.dk/da/persons/cgroes/publications/>
-<https://tidsskrift.dk/tidsskriftetantropologi/article/view/107375>
-<https://tidsskrift.dk/tidsskriftetantropologi/article/download/107375/156905/>
-
-Ifølge samling af publikationer hos RUC
-beskæftigede Christian Groes sig tilsyneladende kun med Mawé indianere i 1999-2002
-(derefter flyttedes fokus til kønsstudier).
-<https://forskning.ruc.dk/da/persons/cgroes/publications/?page=2>
-<https://forskning.ruc.dk/da/persons/cgroes/publications/?page=1>
 
 ## Colakrigen