title: Appropriation i og af kunstværket "Guaraná Power"
subtitle: Eksamensprojekt i Dansk A og Historie B
author: Jonas Smedegaard
date: 2023-05-02
lang: da-DK
Emne
Belysning af ejerskab i et kunstnerisk værk.
Vinkler
Jeg kan se flere interessante vinkler
at belyse Kunstprojektet "Guaraná Power" fra.
Jeg forestiller mig kun at beskæftige mig
med et uddrag af dem der er opstillet her.
Appropriationstyper
Begrebet appropriation dækker over aktivt at "gøre noget til sit eget".
Begrebet bruges oftest om kunst og kultur,
men giver mening at anvende bl.a. for visuelle udtryk
(som del af noget kunst men også f.eks. merkantilt og reklamemæssigt).
På et spektrum kan appropriation siges
at ligge mellem inspiration og plagiat.
Kan kunstværket rimeligvis kategoriseres som appropriationskunst
(uanset om det er "stor kunst" eller ej)?
Kan kritikken i 2014 rimeligvis kategoriseres
som at omhandle kulturel appropriation
af Mawí-folket i Brasilien -
(uanset hvor plausibel den er)?
Kan kunstværket rimeligvis kategoriseres
som at omhandle kulturel appropriation
fra brasilianske Bewco og/eller deres største investor Pepsico
af Mawí-folket i Brasilien -
(uanset hvor plausibel den er)?
Er det i givet fald samme type kulturel appropriation
som kritikken i 2014?
Kan min billedanalyse rimeligvis kategoriseres
som litterær appropriation?
Billedanalyse
Analyse af sodavandsetiket del af kunstværket "Guaraná Power"
med tidligere anmeldelse af "I shop therefore I am" som skabelon,
hvor reference til Rene Descartes er udskiftet
med reference til Asger Liebst og "Øjet og pilen"
og forskydningen (reklame-approprieringen!)
fra skjulte signaler til eksplicit joke
i reklamer for Jolly Cola i 1990'erne.
(tidl. anmeldelse: https://publicdelivery.org/barbara-kruger-i-shop/)
Medtage kommentar om egen appropriering,
med præcis difference som bilag.
Reality check
Analyse af kilder til kunstprojektet,
med fokus på deres anvendelighed -
hhv. historisk (pålidelighed til de formål de skal anvendes til her)
og litterært (på hvilke måder er det en konstrueret tekst).
Kunstgruppen bag har i både værkets egen kommunikation,
relateret pressemateriale,
og deres respons til kritikken
både kunstneriske og finanielle interesser i at kontrollere
narrativet for deres darling.
Kritikeren har sit ry at værne om,
som dels kan støtte pålideligheden som kilde
da hans profession er videnskabelig dokumentation
hvor det er i egen interesse at præsentere robuste fakta,
men måske i hans polemiske avis-indlæg kan svække pålideligheden
da han i den debat kan have en vis interesse i at polere på sin faglighed.
En øjenvidneberetning eksisterer
i form af en rapport fra den workshop som igangsatte projektet -
uden den kunstnerisk/strategiske selvcensur
som kunstnergruppen valgte at pålægge deres eget senere materiale.
https://web.archive.org/web/20061003053505/http://www.nifca.org/2006/projects/2003/supertropical.html
Diskurser
I min søgen efter muligheder for vinkler
som inddrager både litterære og historiske metoder,
synes begrebet "diskurs" at være dækkende for et sæt af vinkler.
Ordet "diskurs" er dog et fremmedord for mig
så bær over med mig hvis jeg har anvendt begrebet forkert.
Mere specifikt lyder metoden "diskursanalyse"
som noget jeg ikke evner
og derfor ikke skal prøve kræfter med i med denne EP.
Tanken med disse vinkler er
at det synes væsentligt at sammenholde ikke blot argumenter fra hver afsender,
men også inddrage timing af argumenterne
og indsætte dem i hver deres samtid
for at inddrage historiske aspekter i litterære analyser.
Giver det mening i 2014
at kritisere et kunstværk fra 2003 for kulturel appropriation,
eller er det en vægtig pointe
når kunstnerne i deres respons undrer sig over timingen?
Havde kritikeren samme meninger i 1999-2002 da han forskede i indianske stammer
(som er hans rygdækning i sin kritik),
eller giver evt. ændrede holdninger mening på anden vis?
Havde kunstnergruppen samme meninger da de lancerede kunstværket
som i deres respns til kritikken,
eller giver evt. ændrede holdninger mening på anden vis?
Reklametemaer for energidrik, historisk
indtil 1950'erne
: Amerikansk overklasse-idyl
1970'erne
: teenage-lykke
1990'erne
: meta-fallos-symboler i 1990'erne
: (Asger Liebst udgav gymnasie-lærebogen "Øjet og pilen" i 1989)
2000'erne
: meta-antiimperialisme
Politiske slagord som kunst som produkt som politisk middel
Kilder
Selve værket.
https://www.superflex.net/works/guarana_power
Teksten på siden af etiketten
(se også tidligere version uden selvcensure under "Kilder" → "Tidsramme for kunstprojekt").
https://web.archive.org/web/20051104001022/https://guaranapower.org/main.php?page=strategy&id=1
Billede af konkurrerende produkt Guaraná Antarctica.
https://specialsodavand.dk/forside/34-guarana-antarctica.html
Noter fra fan-website om guaraná læskedrikke i perioden 2001-2002
http://guarana.com/news.html
Kritik af værket
Selve kritiken (og senere opfølgning fra kritikeren)
https://www.information.dk/debat/2014/01/godhedens-kunst
https://www.information.dk/debat/2014/02/superflex-lytter-kritik
Respons på kritiken fra kunstnergruppen.
https://www.information.dk/debat/2014/01/superflex-stoever-rundt-frelsere-amazonas
Tilsyneladende kritikerens udgivelser som antropolog med ekspertise i Mawé indianere.
https://forskning.ruc.dk/da/persons/cgroes/publications/
https://tidsskrift.dk/tidsskriftetantropologi/article/view/107375
https://tidsskrift.dk/tidsskriftetantropologi/article/download/107375/156905/
Ifølge samling af publikationer hos RUC
beskæftigede Christian Groes sig tilsyneladende kun med Mawé indianere i 1999-2002
(derefter flyttedes fokus til kønsstudier).
https://forskning.ruc.dk/da/persons/cgroes/publications/?page=2
https://forskning.ruc.dk/da/persons/cgroes/publications/?page=1
Colakrigen
Artikel fra 2009 baseret på forskningstekst om colakrigen.
https://videnskab.dk/kultur-samfund/jolly-cola-slog-coca-cola-med-gigantens-egne-vaben
Selve forskningsteksten om colakrigen:
Jolly cola lanceres af 18 danske bryggerier
som eksplicit modvægt til Coca-Cola i 1959 (s. 464 l. 8).
Jolly cola sælger lisså godt som Coca-cola frem til midt i 1960'erne (s. 471 ll. 2-25).
https://tidsskrift.dk/historisktidsskrift/article/view/56372
https://tidsskrift.dk/historisktidsskrift/article/view/56372/76578
Begrebet "forbrugersamfund" tilføjes ordbogen 1959 (s. 471 l. 16 + dsn).
https://dsn.dk/ordbog/noid/forbrugersamfund/
Klar cola populært i 80'erne.
https://www.bt.dk/danmark/husker-du-kult-colaen-vender-endelig-tilbage
Artikel om danske retro-sodavand,
som nævner en række eksotiske hits fra 1990'erne samt Guaraná Antarctica.
https://www.vice.com/da/article/evmqwp/mysteriet-om-danskernes-forsvundne-sodavand
Artikel fra 2006 om Guaraná læskedrikke.
https://www.kemifokus.dk/guarana-arven-fra-regnskoven/
Dansk lov om grænseværdier for koffein i læskedrikke.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/634
Appropriationskunst
Andy Warhol kopierede kopieringskoncepter fra Yayoi Kusama.
https://www.information.dk/kultur/2018/10/yayoi-kusama-hele-verdens-yndlingskunstner
Superflex approprierer Barbara Kruger.
https://www.superflex.net/works/i_copy_therefore_i_am
Tidsramme for kunstprojekt
ifølge webarkiv-service https://web.archive.org/
lancerede Superflex websitet https://www.guaranapower.org i 2003,
selvcensurerede Ambev og PepsiCo på det siden medio 2004
og mistede kontrollen over det i 2019
(arkivkopi august 2003: https://web.archive.org/web/20030804032849/https://www.guaranapower.org/;
arkivkopi oktober 2003: https://web.archive.org/web/20031007033429/https://www.guaranapower.org/;
arkivkopi marts 2004: https://web.archive.org/web/20040326072132/https://www.guaranapower.org/;
arkivkopi juni 2004: https://web.archive.org/web/20040604070212/https://www.guaranapower.org/;
arkivkopi januar 2019: https://web.archive.org/web/20190110145818/https://www.guaranapower.org/;
arkivkopi august 2019: https://web.archive.org/web/20190811070208/https://www.guaranapower.org/).
ifølge webarkiv-service https://web.archive.org/
lancerede Superflex tilsyneladende websitet http://www.thepowerfoundation.org i 2008,
og mistede kontrollen over det mellem 2012 og 2014
(arkivkopi april 2008: https://web.archive.org/web/20080416125339/https://thepowerfoundation.org/;
arkivkopi november 2008: https://web.archive.org/web/20081119154451/https://thepowerfoundation.org/;
arkivkopi 2012; https://web.archive.org/web/20120723032432/https://thepowerfoundation.org/;
arkivkopi 2014: https://web.archive.org/web/20140209023051/https://www.thepowerfoundation.org/).
Ifølge CVR eksisterede The Power Foundation i perioden 2005-2016.
https://datacvr.virk.dk/enhed/virksomhed/28474261
Faldgruber
Opgaven skal kun dække dansk og historie,
(ikke samfundsfag, kunst eller andre fag).
Opgaven skal kun demonstrere uddrag af fagenes metoder.
Historiemetoder: Analyse skal afdække kontinuitet og brud.
Danskmetoder: Perspektivering til andre tekster
