summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/vuc/ep/guaraná.md
blob: fc24101a6d1bc817fb74312ea7b485ef0d277f53 (plain)

title: Appropriation i og af kunstværket "Guaraná Power" subtitle: Eksamensprojekt i Dansk A og Historie B author: Jonas Smedegaard date: 2023-05-02 lang: da-DK

Emne

Belysning af ejerskab i et kunstnerisk værk.

Vinkler

Jeg kan se flere interessante vinkler at belyse Kunstprojektet "Guaraná Power" fra.

Jeg forestiller mig kun at beskæftige mig med et uddrag af dem der er opstillet her.

Appropriationstyper

Begrebet appropriation dækker over aktivt at "gøre noget til sit eget". Begrebet bruges oftest om kunst og kultur, men giver mening at anvende bl.a. for visuelle udtryk (som del af noget kunst men også f.eks. merkantilt og reklamemæssigt). På et spektrum kan appropriation siges at ligge mellem inspiration og plagiat.

Kan kunstværket rimeligvis kategoriseres som appropriationskunst (uanset om det er "stor kunst" eller ej)?

Kan kritikken i 2014 rimeligvis kategoriseres som at omhandle kulturel appropriation af Mawí-folket i Brasilien - (uanset hvor plausibel den er)?

Kan kunstværket rimeligvis kategoriseres som at omhandle kulturel appropriation fra brasilianske Bewco og/eller deres største investor Pepsico af Mawí-folket i Brasilien - (uanset hvor plausibel den er)? Er det i givet fald samme type kulturel appropriation som kritikken i 2014?

Kan min billedanalyse rimeligvis kategoriseres som litterær appropriation?

Billedanalyse

Analyse af sodavandsetiket del af kunstværket "Guaraná Power" med tidligere anmeldelse af "I shop therefore I am" som skabelon, hvor reference til Rene Descartes er udskiftet med reference til Asger Liebst og "Øjet og pilen" og forskydningen (reklame-approprieringen!) fra skjulte signaler til eksplicit joke i reklamer for Jolly Cola i 1990'erne. (tidl. anmeldelse: https://publicdelivery.org/barbara-kruger-i-shop/)

Medtage kommentar om egen appropriering, med præcis difference som bilag.

Reality check

Analyse af kilder til kunstprojektet, med fokus på deres anvendelighed - hhv. historisk (pålidelighed til de formål de skal anvendes til her) og litterært (på hvilke måder er det en konstrueret tekst).

Kunstgruppen bag har i både værkets egen kommunikation, relateret pressemateriale, og deres respons til kritikken både kunstneriske og finanielle interesser i at kontrollere narrativet for deres darling.

Kritikeren har sit ry at værne om, som dels kan støtte pålideligheden som kilde da hans profession er videnskabelig dokumentation hvor det er i egen interesse at præsentere robuste fakta, men måske i hans polemiske avis-indlæg kan svække pålideligheden da han i den debat kan have en vis interesse i at polere på sin faglighed.

En øjenvidneberetning eksisterer i form af en rapport fra den workshop som igangsatte projektet - uden den kunstnerisk/strategiske selvcensur som kunstnergruppen valgte at pålægge deres eget senere materiale. https://web.archive.org/web/20061003053505/http://www.nifca.org/2006/projects/2003/supertropical.html

Diskurser

I min søgen efter muligheder for vinkler som inddrager både litterære og historiske metoder, synes begrebet "diskurs" at være dækkende for et sæt af vinkler. Ordet "diskurs" er dog et fremmedord for mig så bær over med mig hvis jeg har anvendt begrebet forkert. Mere specifikt lyder metoden "diskursanalyse" som noget jeg ikke evner og derfor ikke skal prøve kræfter med i med denne EP. Tanken med disse vinkler er at det synes væsentligt at sammenholde ikke blot argumenter fra hver afsender, men også inddrage timing af argumenterne og indsætte dem i hver deres samtid for at inddrage historiske aspekter i litterære analyser.

Giver det mening i 2014 at kritisere et kunstværk fra 2003 for kulturel appropriation, eller er det en vægtig pointe når kunstnerne i deres respons undrer sig over timingen?

Havde kritikeren samme meninger i 1999-2002 da han forskede i indianske stammer (som er hans rygdækning i sin kritik), eller giver evt. ændrede holdninger mening på anden vis?

Havde kunstnergruppen samme meninger da de lancerede kunstværket som i deres respns til kritikken, eller giver evt. ændrede holdninger mening på anden vis?

Reklametemaer for energidrik, historisk

indtil 1950'erne : Amerikansk overklasse-idyl

1970'erne : teenage-lykke

1990'erne : meta-fallos-symboler i 1990'erne : (Asger Liebst udgav gymnasie-lærebogen "Øjet og pilen" i 1989)

2000'erne : meta-antiimperialisme

Politiske slagord som kunst som produkt som politisk middel

Kilder

Selve værket. https://www.superflex.net/works/guarana_power

Teksten på siden af etiketten (se også tidligere version uden selvcensure under "Kilder" → "Tidsramme for kunstprojekt"). https://web.archive.org/web/20051104001022/https://guaranapower.org/main.php?page=strategy&id=1

Billede af konkurrerende produkt Guaraná Antarctica. https://specialsodavand.dk/forside/34-guarana-antarctica.html

Noter fra fan-website om guaraná læskedrikke i perioden 2001-2002 http://guarana.com/news.html

Kritik af værket

Selve kritiken (og senere opfølgning fra kritikeren) https://www.information.dk/debat/2014/01/godhedens-kunst https://www.information.dk/debat/2014/02/superflex-lytter-kritik

Respons på kritiken fra kunstnergruppen. https://www.information.dk/debat/2014/01/superflex-stoever-rundt-frelsere-amazonas

Tilsyneladende kritikerens udgivelser som antropolog med ekspertise i Mawé indianere. https://forskning.ruc.dk/da/persons/cgroes/publications/ https://tidsskrift.dk/tidsskriftetantropologi/article/view/107375 https://tidsskrift.dk/tidsskriftetantropologi/article/download/107375/156905/

Ifølge samling af publikationer hos RUC beskæftigede Christian Groes sig tilsyneladende kun med Mawé indianere i 1999-2002 (derefter flyttedes fokus til kønsstudier). https://forskning.ruc.dk/da/persons/cgroes/publications/?page=2 https://forskning.ruc.dk/da/persons/cgroes/publications/?page=1

Colakrigen

Artikel fra 2009 baseret på forskningstekst om colakrigen. https://videnskab.dk/kultur-samfund/jolly-cola-slog-coca-cola-med-gigantens-egne-vaben

Selve forskningsteksten om colakrigen: Jolly cola lanceres af 18 danske bryggerier som eksplicit modvægt til Coca-Cola i 1959 (s. 464 l. 8). Jolly cola sælger lisså godt som Coca-cola frem til midt i 1960'erne (s. 471 ll. 2-25). https://tidsskrift.dk/historisktidsskrift/article/view/56372 https://tidsskrift.dk/historisktidsskrift/article/view/56372/76578

Begrebet "forbrugersamfund" tilføjes ordbogen 1959 (s. 471 l. 16 + dsn). https://dsn.dk/ordbog/noid/forbrugersamfund/

Klar cola populært i 80'erne. https://www.bt.dk/danmark/husker-du-kult-colaen-vender-endelig-tilbage

Artikel om danske retro-sodavand, som nævner en række eksotiske hits fra 1990'erne samt Guaraná Antarctica. https://www.vice.com/da/article/evmqwp/mysteriet-om-danskernes-forsvundne-sodavand

Artikel fra 2006 om Guaraná læskedrikke. https://www.kemifokus.dk/guarana-arven-fra-regnskoven/

Dansk lov om grænseværdier for koffein i læskedrikke. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/634

Appropriationskunst

Andy Warhol kopierede kopieringskoncepter fra Yayoi Kusama. https://www.information.dk/kultur/2018/10/yayoi-kusama-hele-verdens-yndlingskunstner

Superflex approprierer Barbara Kruger. https://www.superflex.net/works/i_copy_therefore_i_am

Tidsramme for kunstprojekt

ifølge webarkiv-service https://web.archive.org/ lancerede Superflex websitet https://www.guaranapower.org i 2003, selvcensurerede Ambev og PepsiCo på det siden medio 2004 og mistede kontrollen over det i 2019
(arkivkopi august 2003: https://web.archive.org/web/20030804032849/https://www.guaranapower.org/;
arkivkopi oktober 2003: https://web.archive.org/web/20031007033429/https://www.guaranapower.org/;
arkivkopi marts 2004: https://web.archive.org/web/20040326072132/https://www.guaranapower.org/;
arkivkopi juni 2004: https://web.archive.org/web/20040604070212/https://www.guaranapower.org/;
arkivkopi januar 2019: https://web.archive.org/web/20190110145818/https://www.guaranapower.org/;
arkivkopi august 2019: https://web.archive.org/web/20190811070208/https://www.guaranapower.org/).

ifølge webarkiv-service https://web.archive.org/ lancerede Superflex tilsyneladende websitet http://www.thepowerfoundation.org i 2008, og mistede kontrollen over det mellem 2012 og 2014
(arkivkopi april 2008: https://web.archive.org/web/20080416125339/https://thepowerfoundation.org/;
arkivkopi november 2008: https://web.archive.org/web/20081119154451/https://thepowerfoundation.org/;
arkivkopi 2012; https://web.archive.org/web/20120723032432/https://thepowerfoundation.org/;
arkivkopi 2014: https://web.archive.org/web/20140209023051/https://www.thepowerfoundation.org/).

Ifølge CVR eksisterede The Power Foundation i perioden 2005-2016. https://datacvr.virk.dk/enhed/virksomhed/28474261

Faldgruber

Opgaven skal kun dække dansk og historie, (ikke samfundsfag, kunst eller andre fag).

Opgaven skal kun demonstrere uddrag af fagenes metoder.

Historiemetoder: Analyse skal afdække kontinuitet og brud.

Danskmetoder: Perspektivering til andre tekster