diff options
| -rw-r--r-- | vuc/ep/guarana.md | 125 |
1 files changed, 17 insertions, 108 deletions
diff --git a/vuc/ep/guarana.md b/vuc/ep/guarana.md index 50bae46..c2234d0 100644 --- a/vuc/ep/guarana.md +++ b/vuc/ep/guarana.md @@ -42,7 +42,14 @@ Kunstværket er i opgaven repræsenteret ved denne webside: * Hvor og hvordan indeholder værket appropriation? * Hvorfor og med hvilke belæg kan værket klassificeres som politisk kunst? -# Hvad kommunikerer værket konkret, og til hvem? +# Noter om løsning af problemstillinger + +## Hvad kommunikerer værket konkret, og til hvem? + +Historisk vurdering af klvaliteter og svagheder ved kilden +(f.eks. at afsender er kunstnergruppen med kunstnerisk og kommerciel interesse i deres vinkling) + +Visuel og funktionel analyse af sodavandsflasken. * Sodavand - til tørstige * Energidrik (**POWER**) - til unge @@ -50,7 +57,7 @@ Kunstværket er i opgaven repræsenteret ved denne webside: ...og installationskunst - til de lidt ældre sofa-aktivister -# Hvordan opleves værket drillende, og hvorfor? +## Hvordan opleves værket drillende, og hvorfor? "Fjenden" i den politiske tekst er censureret væk. @@ -59,11 +66,14 @@ Kunstværket er i opgaven repræsenteret ved denne webside: Etiketten er mere end det eksplicitte budskab, det indeholder en (eller flere?) hemmeligheder. +Kulturhistorisk reference til Jolly cola +som i 1990'erne modsat legede med at gøre skjulte reklamesymboler eksplicitte. +Belæg for væsentlighed: Blev i 00'erne seer-kåret som "bedste reklame nogensinde". Sodavanden er et kopiprodukt - bag **POWER** kan anes et andet logo: "Guaraná Antarctica" -# Hvor og hvordan indeholder værket appropriation? +## Hvor og hvordan indeholder værket appropriation? Produktappropriation: Guaraná Antarctica - brasiliansk ækvivalent til Coca Cola. @@ -76,7 +86,7 @@ At værket bæres af alliance med bønder der dyrker planten Guaraná er senere kritiseret for at være kulturel appropriation af mawé-indianere i samme region som oprindeligt anvendte planten. -# Hvorfor og med hvilke belæg kan værket klassificeres som politisk kunst? +## Hvorfor og med hvilke belæg kan værket klassificeres som politisk kunst? *Ikke* politisk at værket *siger* det er politisk. @@ -95,69 +105,7 @@ Selve det *at* appropriere blev politisk aktivisme i 00'erne: * 1999 Napster lanceres - 80 mio. brugere * 2006 Piratpartiet etableres i Sverige - 3. største parti i 2009 -# !!! RESTEN NEDENFOR ER LØSE NOTER!!! - -## Appropriationstyper - -Begrebet appropriation dækker over aktivt at "gøre noget til sit eget". -Begrebet bruges oftest om kunst og kultur, -men giver mening at anvende bl.a. for visuelle udtryk -(som del af noget kunst men også f.eks. merkantilt og reklamemæssigt). -På et spektrum kan appropriation siges -at ligge mellem inspiration og plagiat. - -Kan kunstværket rimeligvis kategoriseres som appropriationskunst -(uanset om det er "stor kunst" eller ej)? - -Kan kritikken i 2014 rimeligvis kategoriseres -som at omhandle kulturel appropriation -af Mawí-folket i Brasilien - -(uanset hvor plausibel den er)? - -Kan kunstværket rimeligvis kategoriseres -som at omhandle kulturel appropriation -fra brasilianske Bewco og/eller deres største investor Pepsico -af Mawí-folket i Brasilien - -(uanset hvor plausibel den er)? -Er det i givet fald samme type kulturel appropriation -som kritikken i 2014? - -Kan min billedanalyse rimeligvis kategoriseres -som litterær appropriation? - -## Billedanalyse - -Analyse af sodavandsetiket del af kunstværket "Guaraná Power" -med tidligere anmeldelse af "I shop therefore I am" som skabelon, -hvor reference til Rene Descartes er udskiftet -med reference til Asger Liebst og "Øjet og pilen" -og forskydningen (reklame-approprieringen!) -fra skjulte signaler til eksplicit joke -i reklamer for Jolly Cola i 1990'erne. -(tidl. anmeldelse: <https://publicdelivery.org/barbara-kruger-i-shop/>) - -Medtage kommentar om egen appropriering, -med præcis difference som bilag. - -## Reality check - -Analyse af kilder til kunstprojektet, -med fokus på deres anvendelighed - -hhv. historisk (pålidelighed til de formål de skal anvendes til her) -og litterært (på hvilke måder er det en konstrueret tekst). - -Kunstgruppen bag har i både værkets egen kommunikation, -relateret pressemateriale, -og deres respons til kritikken -både kunstneriske og finanielle interesser i at kontrollere -narrativet for deres darling. - -Kritikeren har sit ry at værne om, -som dels kan støtte pålideligheden som kilde -da hans profession er videnskabelig dokumentation -hvor det er i egen interesse at præsentere robuste fakta, -men måske i hans polemiske avis-indlæg kan svække pålideligheden -da han i den debat kan have en vis interesse i at polere på sin faglighed. +# !!! NEDENFOR BLOT LØSE NOTER!!! En øjenvidneberetning eksisterer i form af en rapport fra den workshop som igangsatte projektet - @@ -165,31 +113,6 @@ uden den kunstnerisk/strategiske selvcensur som kunstnergruppen valgte at pålægge deres eget senere materiale. <https://web.archive.org/web/20061003053505/http://www.nifca.org/2006/projects/2003/supertropical.html> -## Diskurser - -I min søgen efter muligheder for vinkler -som inddrager både litterære og historiske metoder, -synes begrebet "diskurs" at være dækkende for et sæt af vinkler. -Ordet "diskurs" er dog et fremmedord for mig -så bær over med mig hvis jeg har anvendt begrebet forkert. -Mere specifikt lyder metoden "diskursanalyse" -som noget jeg *ikke* evner -og derfor *ikke* skal prøve kræfter med i med denne EP. -Tanken med disse vinkler er -at det synes væsentligt at sammenholde ikke blot *argumenter* fra hver *afsender*, -men også inddrage *timing* af argumenterne -og indsætte dem i hver deres samtid -for at inddrage historiske aspekter i litterære analyser. - -Giver det mening i 2014 -at kritisere et kunstværk fra 2003 for kulturel appropriation, -eller er det en vægtig pointe -når kunstnerne i deres respons undrer sig over timingen? - -Havde kritikeren samme meninger i 1999-2002 da han forskede i indianske stammer -(som er hans rygdækning i sin kritik), -eller giver evt. ændrede holdninger mening på anden vis? - Havde kunstnergruppen samme meninger da de lancerede kunstværket som i deres respns til kritikken, eller giver evt. ændrede holdninger mening på anden vis? @@ -240,6 +163,8 @@ Teksten på siden af etiketten (se også tidligere version uden selvcensure under "Kilder" → "Tidsramme for kunstprojekt"). <https://web.archive.org/web/20051104001022/https://guaranapower.org/main.php?page=strategy&id=1> +FIXME: billede af Guaraná Power event med plakat "POWER TO THE PEOPLE" i baggrunden. + Billede af konkurrerende produkt Guaraná Antarctica. <https://specialsodavand.dk/forside/34-guarana-antarctica.html> @@ -248,23 +173,7 @@ Noter fra fan-website om guaraná læskedrikke i perioden 2001-2002 ## Kritik af værket -Selve kritiken (og senere opfølgning fra kritikeren) <https://www.information.dk/debat/2014/01/godhedens-kunst> -<https://www.information.dk/debat/2014/02/superflex-lytter-kritik> - -Respons på kritiken fra kunstnergruppen. -<https://www.information.dk/debat/2014/01/superflex-stoever-rundt-frelsere-amazonas> - -Tilsyneladende kritikerens udgivelser som antropolog med ekspertise i Mawé indianere. -<https://forskning.ruc.dk/da/persons/cgroes/publications/> -<https://tidsskrift.dk/tidsskriftetantropologi/article/view/107375> -<https://tidsskrift.dk/tidsskriftetantropologi/article/download/107375/156905/> - -Ifølge samling af publikationer hos RUC -beskæftigede Christian Groes sig tilsyneladende kun med Mawé indianere i 1999-2002 -(derefter flyttedes fokus til kønsstudier). -<https://forskning.ruc.dk/da/persons/cgroes/publications/?page=2> -<https://forskning.ruc.dk/da/persons/cgroes/publications/?page=1> ## Colakrigen |