diff options
| -rw-r--r-- | vuc/ep/guarana.md | 79 |
1 files changed, 59 insertions, 20 deletions
diff --git a/vuc/ep/guarana.md b/vuc/ep/guarana.md index c04d50b..1c797f7 100644 --- a/vuc/ep/guarana.md +++ b/vuc/ep/guarana.md @@ -43,12 +43,16 @@ resource-path: # Indledning -Jeg deltog i 2004 i en semi-professionel konference i Brasilien. -og havde medbragt et bidrag til en hyggeaften: +Jeg deltager i et international kollektivt samarbejde +om at udvikle og distribuere såkaldt "Fri software" - +dvs. computerkode som frit må bruges, kopieres og ganskes. +I 2004 mødtes vi i 2 uger i Brasilien, +og jeg havde medbragt et bidrag til en hyggeaften: Reklamespots tilhørende kunstværket "Guaraná Power". -Jeg fandt det kommunikativt sprælsk og politisk vedrørende -at en dansk kunstnergruppe med provokunst gjorde grin -med multinationales udbytning af den brasilianske nationaldrik, +Jeg fandt det både fagligt og politisk relevant +hvordan en dansk kunstnergruppe havde igangsat +et international kollektivt samarbejde +om at udvikle og distribuere en kopi af den brasilianske nationaldrik, men mine brasilianske kolleger forstod ikke joken. Appropriation har fået øget fokus i nyere tid, @@ -158,6 +162,8 @@ At værket bæres af alliance med bønder der dyrker planten Guaraná er senere kritiseret for at være kulturel appropriation af mawé-indianere i samme region som oprindeligt anvendte planten. +* Guaraná indeholder mere koffein end kaffe + # Effekten *Ikke* politisk at værket *siger* det er politisk. @@ -187,23 +193,11 @@ Ifølge Ann Laura Stoler kan dette identificeres ved at belyse om anvendte concepter er eurocentrisk funderede. -# Konklusion +# Målgrupperne -[FIXME] +## Danskere -# !!! NEDENFOR BLOT LØSE NOTER!!! - -En øjenvidneberetning eksisterer -i form af en rapport fra den workshop som igangsatte projektet - -uden den kunstnerisk/strategiske selvcensur -som kunstnergruppen valgte at pålægge deres eget senere materiale. -<https://web.archive.org/web/20061003053505/http://www.nifca.org/2006/projects/2003/supertropical.html> - -Havde kunstnergruppen samme meninger da de lancerede kunstværket -som i deres respons til kritikken, -eller giver evt. ændrede holdninger mening på anden vis? - -## Reklametemaer for energidrik, historisk +### Reklametemaer for energidrik, historisk indtil 1950'erne : Amerikansk overklasse-idyl @@ -218,6 +212,51 @@ indtil 1950'erne 2000'erne : meta-antiimperialisme +## Brasilianere + +### Politik + +* 1500-1815: Portugisisk kolonialisering +* 1964-1985: USA-støttet konservativt diktatur + * Det brasilianske mirakel: Ekstremt økonomisk boom + * Årene med bly +* 2002: Lula bliver første "folkelige" leder i Brasilien + * Enkelte stater venstreorienterede tidligere, bl.a. Rio Grande do Sul +* 2014: Politisk totur or mord under diktaturet indrømmes + +### Produkt + +* Guaraná vokser i Maués, Amazonas, Nordvestlige Brasilien +* Guaranier er største gruppe af oprindelige folk i Sydamerika +* Guaraná saftevand og sodavand er nationaldrik + +# Konklusion + +Eurocentriske symboler + +* Amerikanisme er knyttet til Marshall-hjælpen + * USAs "hjalp" Brasilien til 21 års diktatur + +* "Power to the people" er knyttet til fredsbevægelsen + * USA overvejede at invadere Brasilien (Plan Rubber) + og samarbejdede i stedet om udvinding hvor 300.000 døde + +* Koalition mellem intellektuelle og arbejderklassen + solidaritet med det globale Syd matcher ikke brasiliansk + +# !!! NEDENFOR BLOT LØSE NOTER!!! + +En øjenvidneberetning eksisterer +i form af en rapport fra den workshop som igangsatte projektet - +uden den kunstnerisk/strategiske selvcensur +som kunstnergruppen valgte at pålægge deres eget senere materiale. +<https://web.archive.org/web/20061003053505/http://www.nifca.org/2006/projects/2003/supertropical.html> + +Havde kunstnergruppen samme meninger da de lancerede kunstværket +som i deres respons til kritikken, +eller giver evt. ændrede holdninger mening på anden vis? + + ## Politiske slagord som kunst som produkt som politisk middel ## Politisering af forbrug |