Mine Damer og Herrer

Velkommen til aftenens eksperiment og off stage event.
En digital improvisation hvor hvad som helst kan ske i samarbejdet mellem Kassandra Production i Århus og Atalante i Göteborg!

Et open source projekt og forsøg på, i spændingsfeltet mellem teknik og idé, at omkredse tematikkerne position og identitet.
Hvor Internettet er det drømmeskib, hvor drømme bliver til virkelighed, og virkelighed bliver til drømme.
Med hjælp af, eller måske rettere på trods af, vores teknologiske landevindinger udvides og udviskes kontakten mellem forskellige kunstarter og aktører – en modernisering af begrebet Gesamtkunstwerk?

Det handler om at se eller blive set i dette eksperiment, hvor parallelle hændelser og synkroniserede øjeblikke skaber strukturen for et muligt møde.
Via styreprincipper og tilfældighedsprincipper kan dette måske kaldes en udvidet performativ oplevelse, hvor vi er alle ”på” – men er vi alle med?

Velkommen til denne digitale Kulturbro mellem Århus og Göteborg

Og rigtigt god fornøjelse


Med venlig hilsen,
Instruktøren