--- title: Appropriation i multimodale tekster subtitle: Eksamensprojekt i Dansk A og Historie B author: Jonas Smedegaard date: 2023-05-02 lang: da-DK documentclass: scrreprt mainfont: Libertinus Serif mainfontoptions: - Numbers=Lowercase sansfont: Libertinus Sans monofont: Libertinus Mono toc: true toc-depth: 2 bibliography: ref.bib --- # Indledning Jeg deltog i 2004 i en semi-akademisk konference i Brasilien og havde medbragt et bidrag til en hyggeaften: Reklamespots tilhørende kunstværket "Guaraná Power". Jeg fandt værket kommunikativt sprælsk og politisk interessant, men mine brasilianske kolleger forstod det ikke. Appropriation har fået øget fokus i nyere tid, ofte negativt associeret. "Guaraná Power" anvender appropriation som *positive* styrkemarkører gennem relationer til bl.a. imperialisme og fredsbevægelsen i flere af værkets modaliteter. Jeg vil her belyse værkets brug af appropriation for at afdække mulige forklaringer på at værket ikke er universelt selvindlysende. # Problemformulering Hvordan indeholder kunstværket "Guaraná Power" appropriation? ## Problemstillinger * Hvad kommunikerer værket konkret, og til hvem? * Hvordan opleves værket drillende, og hvorfor? * Hvor og hvordan indeholder værket appropriation? * Hvorfor og med hvilke belæg kan værket klassificeres som politisk kunst? # Værket Websiden @webside : en fortælling om et handelseventyr : udgivet af Superflex : målrettet kunstinteresserede Sodavand solgt 2003-2012 (løst anslået) : lanceret af Superflex : målrettet tørstige [læskedrik] unge [energidrik] intellektuelle [teksttung] rebeller [politisk] Historiekritik : Afsender beskriver eget projekt, så potentielt mindre pålideligt : Detalje: Etiket udviklet - tung tekst ikke i udgave fra 2004 : Validering: Ordlyd i 1. afsnit matcher tidl. webside fra 2006 : Validering: Beskrivelse matcher rapport til sponsor funktionel og visuel analyse af sodavandsflasken. # Produktet "Fjenden" i den politiske tekst er censureret væk. "Det med småt" på et produkt er en kvalitet (ikke formalia eller disclaimer) Etiketten er mere end det eksplicitte budskab, det indeholder en (eller flere?) hemmeligheder. Kulturhistorisk reference til Jolly cola som i 1990'erne modsat legede med at gøre skjulte reklamesymboler eksplicitte. Belæg for væsentlighed: Blev i 00'erne seer-kåret som "bedste reklame nogensinde". Politisk-, kultur, og merkantilhistorisk reference til Colakrigen efter 2. verdenskrig som fostrede Jolly cola. Sodavanden er et kopiprodukt - bag **POWER** kan anes et andet logo: "Guaraná Antarctica". "Power" er både konkret (enegidrik) og politisk (empowerment -> power to the people). Folket er brasilianere: Dan fælles front med brasilianske bønder ved at købe/drikke. # Kilderne Produktappropriation: Guaraná Antarctica - brasiliansk ækvivalent til Coca Cola. Politisk appropriation: "Power to the people" er direkte kopi af slagord fra fredsbevægelsen under Vietnamkrigen. At værket bæres af alliance med bønder der dyrker planten Guaraná er senere kritiseret for at være kulturel appropriation af mawé-indianere i samme region som oprindeligt anvendte planten. # Effekten *Ikke* politisk at værket *siger* det er politisk. Værket problematiserer udbytning af arbejdere (bønder) Værket m/ politisk kritik realiseret som produkt på danske butikshylder. Reference til fredsbevægelsens slagord, som i Danmark associeres med anti-imperialisme. Anti-imperialistisk associeret værk realiseret som energidrik - alternativ til imperialistisk associeret Coca-Cola. Selve det *at* appropriere blev politisk aktivisme i 00'erne: * 1999 Napster lanceres - 80 mio. brugere * 2006 Piratpartiet etableres i Sverige - 3. største parti i 2009 Værket kan indeholde kulturel appropriation uanset at kritikken omfattede brug af patent som konkret "løsning", idet selve problemstillingen - formuleret i samarbejde mellem Superflex og bønderne i Brasilien - kan være kulturelt ladet: Ifølge Ann Laura Stoler (via Max Poole i "The Apartness of the ideal and reality") kan dette identificeres ved at belyse om anvendte concepter er eurocentrisk funderede. # Konklusion [FIXME] # !!! NEDENFOR BLOT LØSE NOTER!!! En øjenvidneberetning eksisterer i form af en rapport fra den workshop som igangsatte projektet - uden den kunstnerisk/strategiske selvcensur som kunstnergruppen valgte at pålægge deres eget senere materiale. Havde kunstnergruppen samme meninger da de lancerede kunstværket som i deres respons til kritikken, eller giver evt. ændrede holdninger mening på anden vis? ## Reklametemaer for energidrik, historisk indtil 1950'erne : Amerikansk overklasse-idyl 1970'erne : teenage-lykke 1990'erne : meta-fallos-symboler i 1990'erne : (Asger Liebst udgav gymnasie-lærebogen "Øjet og pilen" i 1989) 2000'erne : meta-antiimperialisme ## Politiske slagord som kunst som produkt som politisk middel ## Politisering af forbrug At handle er politik: Hvert varekøb er en stemme på produktets iboende eller associerede kvaliteter. "partier" dannes i form af branding, "valgkampagner" føres i form af markedsføring, og den tvær(produkt)politiske debat tematiseres gennem varemærkning. Af væsentlige mærker kan nævnes det generelle mærke "Varefakta" indført i 1958 [@varefakta] i højkonjunkturen efter Marshallhjælpen [@DKHIST_vækst], fairtrade-mærket Max Havelaar indført i 1988 efter pres på specialbutikker bl.a. fra kinesiske kopivarer [@havelaar, side 6-7], og Ø-mærket indført i 1989 [@ømærke] efter et årti med stigende politisering af miljøet [@brundtland], Højkonjunktur i 1990'erne øger amerikanisering Chok ved 9/11 styrker anti-amerikanisme og -imperialisme # Kilder Selve værket. Teksten på siden af etiketten (se også tidligere version uden selvcensure under "Kilder" → "Tidsramme for kunstprojekt"). FIXME: billede af Guaraná Power event med plakat "POWER TO THE PEOPLE" i baggrunden. Billede af konkurrerende produkt Guaraná Antarctica. Noter fra fan-website om guaraná læskedrikke i perioden 2001-2002 ## Kritik af værket ## Colakrigen Artikel fra 2009 baseret på forskningstekst om colakrigen. Selve forskningsteksten om colakrigen: Jolly cola lanceres af 18 danske bryggerier som eksplicit modvægt til Coca-Cola i 1959 (s. 464 l. 8). Jolly cola sælger lisså godt som Coca-cola frem til midt i 1960'erne (s. 471 ll. 2-25). Begrebet "forbrugersamfund" tilføjes ordbogen 1959 (s. 471 l. 16 + dsn). Klar cola populært i 80'erne. Artikel om danske retro-sodavand, som nævner en række eksotiske hits fra 1990'erne samt Guaraná Antarctica. Artikel fra 2006 om Guaraná læskedrikke. Dansk lov om grænseværdier for koffein i læskedrikke. ## Appropriationskunst Andy Warhol kopierede kopieringskoncepter fra Yayoi Kusama. Superflex approprierer Barbara Kruger. ## Tidsramme for kunstprojekt ifølge webarkiv-service lancerede Superflex websitet i 2003, selvcensurerede Ambev og PepsiCo på det siden medio 2004 og mistede kontrollen over det i 2019 (arkivkopi august 2003: ; arkivkopi oktober 2003: ; arkivkopi marts 2004: ; arkivkopi juni 2004: ; arkivkopi januar 2019: ; arkivkopi august 2019: ). ifølge webarkiv-service lancerede Superflex tilsyneladende websitet i 2008, og mistede kontrollen over det mellem 2012 og 2014 (arkivkopi april 2008: ; arkivkopi november 2008: ; arkivkopi 2012; ; arkivkopi 2014: ). Ifølge CVR eksisterede The Power Foundation i perioden 2005-2016. # Faldgruber Opgaven skal kun dække **dansk** og **historie**, (ikke samfundsfag, kunst eller andre fag). Opgaven skal kun demonstrere *uddrag* af fagenes metoder. Historiemetoder: Analyse skal afdække kontinuitet og brud. Danskmetoder: Perspektivering til andre tekster